Hvorfor er penge, jeg har overført eller skal modtage, ikke nået frem?
Pengene når ikke frem
Hvis pengene ikke når frem, kan du tjekke, om pengene er sendt til den rigtige modtager. Det ser du under ’Aktiviteter’ i MobilePay-appen.
Det er altid en god idé for modtageren at kontrollere, om bankkontoen pengene skal sættes ind på, er korrekt registreret i appen. Det kan kontrolleres ved at modtageren logger på sin MobilePay og klikker på 'Menu' (nederst i højre hjørne), vælg indstillinger (tandhjulet) og klik på 'Kontonummer'.
Eksisterer modtagerens bankkonto ikke, er spærret eller lignende, sender vi en SMS til vedkommende, der fortæller, at vi har forsøgt at sætte penge ind på kontoen og at den skal rettes. Når modtageren har rettet kontonummeret, bliver pengene overført til kontoen indenfor 24 timer.
Pengene er ved en fejl overført til en forkert person
Du kan ikke fortryde eller slette en MobilePay-overførsel, der allerede er gennemført. Er pengene ved en fejl overført til en forkert person, anbefaler vi, at du tager kontakt til personen og beder hende eller ham om at returnere beløbet. Du kan evt. benytte MobilePay til at lave en anmodning. Du har selv ansvaret for at vælge den rigtige modtager og sikre, at mobilnummeret er korrekt, så dobbelttjek altid, inden du swiper.
Er pengene sendt til et nummer, der endnu ikke er tilknyttet MobilePay, vil de ligge som en ventende betaling. Du kan slette en ventende betaling via 'Aktiviteter' i MobilePay-appen:
- Klik på 'Aktiviteter' i din MobilePay-app (det hvide ikon øverst i højre hjørne)
- Find den 'ventende betaling' på listen (den ligger i toppen af listen) og klik på den
- iPhone: Klik på ikonet (pilen der peger opad) i toppen og vælg 'Slet'
- Android: Klik på skraldespanden i toppen og vælg 'Ja'
Relaterede spørgsmål
Andre spørgsmål om Basisfunktioner
Hjalp denne information?
Fandt du ikke den hjælp, du ledte efter på hjemmesiden? Fortæl os, hvad du synes, der mangler, så vi kan få det med her på siden. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.
Godt at høre.
Tak for din feedback. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.
Der er desværre sket en fejl.