MobilePay spørgsmål og svar pr. 20.10.2019


WeShare

Kom i gang

Hvad er WeShare?

WeShare er en app, der gør det nemt at holde styr på udlæg, når vennegruppen skal på tur, holde fest eller noget helt tredje. I kan dele udgifter, sende billeder og chatte i samme app.
I kan løbende holde øje med, hvor meget hvert gruppemedlem har lagt ud. Og WeShare regner ud præcis, hvem der skal betale hvor meget. Så der er hele tiden styr på regnskabet i gruppen, og når I skal afregne, er det nemt og hurtigt med MobilePay. Bemærk, at alle i gruppen både skal have WeShare og MobilePay for at kunne afregne.
Med WeShare-appen opretter du blot en begivenhed og inviterer de ønskede deltagere. Som deltagere i gruppen kan I både planlægge og holde styr på fællesudgifter, lige fra den første idé til det sidste udlæg. WeShare holder løbende styr på gruppens udgifter, så ingen sidder tilbage med verdens kedeligste regnskab.
Download WeShare-appen til din smartphone. Du kan downloade appen i App Store til iPhone, og i Google Play til Android. 

Hvordan kommer vi i gang med WeShare?

For at komme i gang skal du have installeret WeShare-appen.

Download WeShare-appen til din smartphone. Du kan downloade appen i App Store til iPhone og i Google Play til Android.

Har du ikke MobilePay, vælger du 'Jeg har ikke MobilePay' og bliver derefter ledt gennem oprettelsesprocessen:

Alle i gruppen skal have både WeShare og MobilePay for at kunne afregne, men I kan sagtens komme i gang med indtastningen, inden alle er kommet på.


Skal alle have MobilePay for at kunne bruge WeShare?

Alle i gruppen skal have både WeShare og MobilePay for at kunne afregne, men I kan sagtens komme i gang med indtastningen, inden alle er kommet på. Når I er klar til at afregne, vil hvert gruppemedlem få at vide, om de står til at modtage eller skylder penge - og til hvem og hvor meget, der skal afregnes.

Brug

Hvordan afregner vi i WeShare?

WeShare laver beregningen for gruppens regnskab, så hver person kun skal overføre én gang.
Alle i gruppen skal have både WeShare og MobilePay for at kunne afregne hurtigt og enkelt via MobilePay. Hvis du står til at skulle betale penge, trykker du blot på ’Se udgifter’ og derefter ’Betal din del med MobilePay’. Du bliver nu sendt videre til MobilePay-appen, hvor du godkender overførslen. Pengene bliver automatisk fordelt til de andre deltagere i gruppen.
Bemærk, at det maksimale beløb du kan betale via WeShare (med MobilePay), afhænger af din daglige beløbsgrænse i MobilePay-appen.
Læs mere om beløbsgrænser

Hvordan får jeg overblik over gruppens udgifter?

Åbn den gruppe, hvor du vil se udgifterne. Klik på den grønne knap ’Se udgifter’ på chat-siden. Du kan nu se, hvorvidt du står til at skulle sende eller modtage penge. Klikker du på ’Vis overblik over alle udgifter’, kan du desuden se en status for hver bruger, en oversigt over alle udlæg i gruppen samt en oversigt over de betalinger, der er fortaget i gruppen.

Hvordan opretter jeg en udgift i en fremmed valuta?

Når du opretter en udgift, kan du klikke på pilen til højre for 'kr.' for at vælge en anden valuta. Du har her mulighed for at vælge en række af de mest anvendte valutaer.

Kursen der står ud for hver valuta, er nationalbankens middelkurs. Kurserne bliver opdateret 1 gang i døgnet.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skifter telefonnummer?

Hvis du har oprettet dig ved at forbinde med MobilePay, skal du gå ind under din profil og trykke på knappen 'Hent oplysninger i MobilePay'. Hvis du ikke er MobilePay-bruger og har lavet en manuel oprettelse, skal du ind og ændre dit nummer under din profil i WeShare.

Du kan se oplysningerne på din profil ved at klikke på dit navn øverst til venstre på oversigtsiden.


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en ny telefon?

Hvis du har oprettet dig ved at forbinde med MobilePay, skal du hente WeShare-appen ned og forbinde igen. Hvis du er manuelt oprettet, skal du oprette dig på ny.

Kan jeg tilføje/slette personer til en gruppe, efter den er oprettet?

Ja, du kan sagtens tilføje eller slette en person i en gruppe.

Sådan gør du:

Tilføjer du en person, vil vedkommende fremover være en del af alle de fremtidige udgifter, men ikke af de udgifter, der tidligere har været.
Sletter du en person, må vedkommende hverken skylde eller stå til skulle modtage penge.


Fakta

Hvem administrerer vores gruppe?

Alle gruppemedlemmer kan invitere nye medlemmer til gruppen. Og alle gruppemedlemmer kan lægge nye beløb ind og forlade gruppen, når de ønsker det. Det er således op til jer selv at administrere gruppen.

Hvilken kurs bruger valutaomregneren?

Når du indtaster et beløb i en fremmed valuta, så  vil det autmatik blive omregnet til danske kroner. Omregningen sker ved brug af Nationalbankens middelkurser. Kurserne bliver opdateret ca. en gang i døgnet.  

Hvordan sletter jeg en gruppe?

Du sletter en gruppe ved at slette dig selv fra gruppen. Dette kan du gøre under gruppens indstillinger, som du finder ved at trykke på det lille tandhjul i øverste højre hjørne.  Derinde trykker du på skraldespanden ud for dit navn for at slette dig. Du kan ikke slette dig selv, hvis du står til at modtage eller skylder penge.  

Hvordan sletter jeg WeShare?

Klik på 'Slet min profil' under din profil. Vær opmærksom på, at alle data, der er indtastet i appen, vil blive slettet.

Du finder din profil ved at klikke på dit navn i øverst til venstre på oversigtsiden.


Hvorfor skal jeg opdatere min iPhone eller Android-telefon?

Vi opdaterer løbende WeShare af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager. Af samme grund stopper vi med at udvikle WeShare til iPhones med styresystemer ældre end version iOS 10.0 og Android telefoner med styresystemer ældre end version 5.0. Dette træder i kraft fra den 30. november.

Hvis du vil blive ved med at bruge WeShare efter denne dato, skal du altså opdatere dit styresystem.

Hvis du har en iPhone, kan du tjekke, om der er en opdatering til iOS på din telefon. Gå ind i 'Indstillinger', 'Generelt' og 'Softwareopdatering'. 

Bemærk, at det på ældre telefoner kan være nødvendigt at opdatere via iTunes på en computer.