MobilePay spørgsmål og svar pr. 20.06.2019


MobilePay Online

Kom i gang

Hvordan får jeg MobilePay Online?

Du indgår aftalen om at oprette MobilePay Online med en af de Payment Service Providers, som vi har aftaler med. Du skal også have en aftale med en kortindløser, der samarbejder med os.
Det er din Payment Service Provider (PSP), der administrerer MobilePay Online og aftalen med din virksomhed. Har du spørgsmål til integration eller administration, skal du derfor kontakte dem. 
Se de Payment Service Providers, som vi har aftaler med her.

Vi samarbejder med disse kortindløsere:

Clearhaus

Bambora

Elavon

Handelsbanken

Nets

Swedbank

Valitor

Wirecard

Skal jeg gøre noget for at mine kunder kan bruge MobilePay Online - ud over at tilbyde betaling med MobilePay?

Jo mere synligt, det er i din netbutik, at kunderne kan betale med MobilePay, jo bedre. Hvis det betalingskort, dine kunder har tilknyttet MobilePay er et Dankort, skal de aktivere det med NemID, inden de kan bruge det online til køb via MobilePay. 

Rigtig mange af brugerne har allerede aktiveret deres Dankort, inden de handler i din butik. Men har en kunde fx fået nyt Dankort, så skal han/hun gøre følgende:

Kunden skal:

Hvor lang tid går der, fra jeg har bestilt MobilePay Online, til det kører?

Hvis du allerede har en kortløsning via en af vores partnere (se kortindløsere nedenfor), vil det normalt være nemt at få MobilePay Online - ofte indenfor få timer. TIlmeldingen vil ofte blive håndteret som en tilvalgsfeature i dit administrationsmodul hos din Payment Service Provider, så du hurtigt vil kunne tage MobilePay Online i brug, efter at du har lavet aftalen. Kontakt din PSP for detaljeret vejledning. Se hvilke Payment Service Providers, vi samarbejder med her.

Vi samarbejder med disse kortindløsere:

Clearhaus

Bambora

Elavon

Handelsbanken

Nets

Swedbank

Valitor

Wirecard

 

Hvordan gør jeg det synligt, at mine kunder kan betale med MobilePay i min webshop?

Din Payment Service Provider (PSP) har lagt MobilePay ind som en mulighed i betalingsflowet på samme måde, som betalingskort bliver vist. Nogle PSP'ere giver mulighed for, at MobilePay kan profileres eller rykkes op i rækkefølgen blandt andre betalingsmuligheder i betalingsvinduet - en god synlighed vil hjælpe dine kunder til nemmere at betale via MobilePay.
Ønsker du ikke at bruge PSP'ens standardbetalingsflow, men derimod at placere betalingsknapper direkte på dit site, kræver det, at din PSP tilbyder denne service.
Derudover kan du på vores site for udviklere finde designguidelines, logoer m.m. Se mere her.

Hvad er MobilePay Checkout og hvordan virker det?

Med MobilePay Checkout giver du dine kunder mulighed for at hente den leveringsadresse, de allerede har indtastet i MobilePay, så de slipper for at indtaste den i forbindelse med afslutning af købet på dit site.

Se videoen ‘Betal endnu hurtigere med MobilePay Checkout’ der viser hvordan du betaler med Checkout i en webshop.

Hvordan får jeg MobilePay Checkout?

Du kan få MobilePay Checkout via den Payment Service Provider (PSP), der understøtter løsningen. Pt. er det QuickPay og Bambora der understøtter løsningen. Men der kommer løbende flere til. Se mere MobilePay Checkout via QuickPay her.

Hvordan får jeg MobilePay Checkout implementeret i min webshop?

Hvis du kontakter den Payment Service Provider (PSP), der understøtter løsningen, kan de hjælpe dig med løsningen og en nærmere beskrivelse af, hvad der skal til for at få MobilePay Checkout i din webshop. De kan give en konkret beskrivelse af hvilke tekniske krav det stiller til din webshop. Fx kan implementering af Checkout til enkelte webshopmoduler være tilgængelige, men det afhænger af den enkelte PSP.

Hvad er fordelen ved MobilePay Checkout?

Formålet med MobilePay Checkout er at få dine kunder hurtigere igennem købsflowet og få færdiggjort købet. Med Checkout kan din kunde nemlig både overføre sin leveringsadresse og betale nemt fra MobilePay. De første butikker, der har løsningen, er meget positive og oplever, at kunderne i større grad får færdiggjort deres køb end uden MobilePay Checkout.

Brug

Hvordan viser jeg at man kan betale med MobilePay i min webshop?

Du kan finde og downloade knapper, logoer m.m. på vores site for udviklikere .

Hvordan ser jeg, at kunden har betalt?

Det afhænger af, hvordan din Payment Service Provider (PSP) har implementeret MobilePay i deres system. Typisk vil du som webshop kunne se i din PSP's administrationsvindue, om din kundens betaling er en MobilePay-betaling.

Hvornår bliver pengene sat ind på min virksomheds bankkonto?

Betaling via MobilePay svarer til betaling med kort, og derfor er tidspunktet for, hvornår pengene går ind på kontoen, det samme som ved kortbetalinger.

Hvordan håndterer jeg tilbagebetalinger af Mobilepay-transaktioner?

Betalinger med MobilePay Online sker via det kort, brugeren har registreret i MobilePay-appen. Så du håndterer tilbagebetaling på samme måde som ved kortbetalinger.

Hvordan håndterer jeg evt. fortrydelseskøb foretaget via MobilePay?

Betalinger med MobilePay Online sker via det kort, brugeren har registreret i MobilePay-appen. Så du refunderer beløbet fra en MobilePay-transaktion på samme måde, som du gør ved refundering af korttransaktioner.

Hvordan laver jeg afstemninger af betalinger med MobilePay Online?

Betalingen sker fra din kortindløser, ligesom for kort. Rapportering relateret til betalingen vil typisk ske fra din kortindløser, men Payment Service Providere (PSP) tilbyder også statistik for salget. Kontakt din kortindløser eller PSP for yderligere information.

Fakta

Hvad koster MobilePay Online?

Prisen bliver fastsat af Payment Service Provideren (PSP), som sælger MobilePay Online på vegne af MobilePay. Se de Payment Service Providers, vi samarbejder med her.

Hvad koster MobilePay Checkout?

MobilePay Checkout er en tilvalgsløsning til MobilePay Online. Det koster ikke ekstra at få Checkout til jeres eksisterende MobilePay Online aftale.

Hvilke tekniske krav skal min webshop leve op til for at få MobilePay Online?

Din webshop skal have en teknisk opkobling til en af de Payment Service Providers (PSP), som MobilePay samarbejder med. Når den er etableret, vil MobilePay Online nemt kunne blive sat op som en del af det eksisterende betalingsflow. 

Se Payment Service Providers

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har brug for hjælp til MobilePay Online?

Du indgår aftalen om MobilePay Online med din Payment Service Provider (PSP).  Det er derfor også din PSP, du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til din løsning.

Hvad er beløbsgrænserne for min kunde, når han/hun bruger MobilePay til betaling i min netbutik?

Med MobilePay Online er der ingen beløbsgrænser, udover dem der måtte gælde det kort, som kunden har tilknyttet MobilePay.

Kan jeg selv bestemme, hvordan MobilePay bliver vist som betalingsmulighed i mit betalingsflow?

Hvis du bruger Payment Service Providerens (PSP) betalingsvindue, er du afhængig af det setup, som PSP'en tilbyder. Det kan variere, men fx kan du i visse tilfælde ændre rækkefølgen på betalingstyperne i betalingsvinduet, så MobilePay bliver mere synlig for kunderne, når de betaler (PSP afhængigt).

Et alternativ er at placere betalingsknapper direkte på dit site, så det passer præcis ind i den måde, din butik er designet på. Dette kræver også, at din PSP tilbyder denne service.