MobilePay spørgsmål og svar pr. 20.10.2019


Generelt

Priser

Hvad koster MobilePays erhvervsprodukter?

Følg linket og se priserne på MobilePays produkter til virksomheder:

Butik, praksis og forening

Apps og webshops

Betalingsaftaler og fakturering

Indsamling

Skal jeg betale oprettelsesgebyr, hvis jeg har et MobilePay-produkt i forvejen?

Hvis du allerede har en MobilePay-aftale, dog ikke MobilePay Online, skal du ikke betale oprettelsesgebyr igen. Det er altså kun første gang, du opretter dig, at du betaler for oprettelse.

Det er Payment Service Providers, der forhandler MobilePay Online, så det er også dem, du indgår MobilePay-aftalen med (ikke MobilePay). Hvis du derfor har MobilePay Online og ønsker et andet MobilePay-produkt, vil det være en nyoprettelse, og der vil være oprettelsesgebyr.

Skal jeg betale oprettelsesgebyr, hvis jeg har oprettet MobilePay før 15. november, men det ikke er klar til brug endnu?

Det oprettelsesgebyr du skal betale kan variere i forhold til hvornår du har oprettet MobilePay. Hvis du har oprettet dig via MobilePay-portalen:

Skal jeg betale oprettelsesgebyr, hvis jeg har MobilePay Business og skal skifte til MyShop?

Som MobilePay-business-kunde skal du ikke betale oprettelsesgebyr ved migrering til MyShop. Dette gælder dog kun frem til andet kvartal af 2019, hvor vi lukker helt ned for MobilePay Business, herefter vil gamle MobilePay Business-kunder skulle oprette sig på ny og dermed også betale oprettelsesgebyr.

Efter den 15. november koster det 999 kr. i oprettelse, ligegyldigt hvilket MobilePay-produkt du opretter, hvis du ikke er kunde i forvejen.

Hvis du er NGO, eller du har MobilePay Bonus, lukker MobilePay Business først senere, og perioden, hvor du kan oprette MobilePay MyShop uden oprettelsesgebyr, er derfor længere.

Hvad dækker oprettelsesgebyret?

Det dækker en del af omkostningen til de opgaver, der er forbundet med at få registreret en ny virksomhed i henhold til gældende regler om håndtering af data og AML-behandling (hvidvaskningsloven).

Hvordan bliver jeg opkrævet for oprettelsesgebyret?

Du bliver opkrævet den første måned efter du har oprettet dig. Vi sender dig en mail med en faktura for oprettelsesgebyret.

Månedlig fakturering

Hvordan kan jeg fremover betale mine MobilePay-gebyrer?

Der er fremover tre valgmuligheder:

  1. Månedlig fakturering via Leverandørservice. Du kan betale dine gebyrer automatisk via Leverandørservice én gang om måned. (Ny løsning med administrationsgebyr på 29 kr. (ekskl. moms) pr. faktura (momssatsen er 25%)
  2. EAN Faktura for offentlige virksomheder. Hvis du er en offentlig virksomhed, kan du betale via en EAN-faktura en gang om måneden. (Ny løsning med administrationsgebyr på 29 kr. (ekskl. moms) pr. faktura (momssatsen er 25%)
  3. Automatisk daglig betaling. Du kan betale dine gebyrer dagligt ved at få dem fratrukket din daglige omsætning. (Eksisterende løsning, gratis)

Hvad er Leverandørservice?

Leverandørservice er en betalingsløsning fra Nets, der håndterer tilbagevendende betalinger mellem virksomheder. Ønsker du at betale månedligt for MobilePay-transaktionerne i din virksomhed, skal du tilmelde dig Leverandørservice. Det gør du her  via Leverandørservice online tilmelding.

Hvad koster månedlig betaling?

Der bliver pålagt et administrationsgebyr på 29 kr. (ekskl. moms) pr. faktura (momssatsen er 25%), hvis du bliver opkrævet via en af de to nye løsninger:

  1. Månedlig fakturering via Leverandørservice.
  2. EAN Faktura for offentlige virksomheder.

Hvor kan jeg tilmelde mig de nye gebyr-muligheder?

Som eksisterende kunde kan du skifte din betalingsform under 'Gebyr' i indstillinger på MobilePay-portalen.

Opretter du dig som ny kunde, kan du vælge, hvordan du ønsker at betale gebyrer, ved tilmeldingen.

Hvis jeg har Subscriptions eller Invoice, kan jeg så selv vælge, hvordan jeg modtager mine gebyrer?

Nej, fra d. 11. juni 2018 opkræver vi gebyr for månedlig betaling for MobilePay Subscriptions og MobilePay Invoice, og fra denne dato vil I modtage en faktura fra os hver måned.

Som Subscriptions- og Invoice-kunde er din virksomhed ikke tidligere blevet opkrævet de pålagte gebyrer for brug af din MobilePay-løsning. Derfor vil den første faktura indeholde gebyrer fra den dag din virksomhed startede med løsningen til d. 31. maj 2018.

Fremadrettet vil der være et faktureringsgebyr på 29 kr. (ekskl. moms) pr. faktura (momssatsen er 25%), hver gang du modtager en faktura. De 29 kr. dækker administrationog er altså et ekstra gebyr, der ligger ud over dine øvrige gebyrer.

Kan jeg vælge daglig opkrævning for nogle produkter/betalingssteder og månedlig opkrævning for andre produkter/betalingssteder?

Nej, det er kun muligt at have én opkrævningsmetode pr. CVR nr. Har du fx enten MobilePay Subscriptions eller MobilePay Invoice samt et andet produkt, vil gebyrerne for alle produkter blive opkrævet månedligt, da Subscriptions og Invoice p.t. kun understøttes af månedlig betaling.


Hvornår kan jeg som kunde ændre, hvordan jeg gerne vil modtage mine gebyrer?

Fra d. 11. juni 2018 giver vi næsten alle MobilePay-kunder en ny mulighed for at betale deres gebyrer via Leverandørservice eller EAN. Hvis du har MobilePay Subscriptions eller MobilePay Invoice, vil du fra denne dato modtage en faktura fra MobilePay hver måned – du kan altså ikke selv vælge, hvordan du vil modtage gebyrer.

Hvordan ændrer jeg afregningen for min virksomheds MobilePay-transkationer til månedlig afregning?

Hvis du ønsker at betale pr. måned frem for pr. dag for MobilePay-transaktionerne i din virksomhed, skal du ændre betalingen til månedlig betaling på MobilePay-portalen og herefter tilmelde dig Leverandørservice.

Sådan ændrer du din betaling på MobilePay-portalen:

Du tilmelder dig her via LeverandørService online tilmelding.

Hvis jeg skifter til månedlig betaling via Leverandørservice, hvor hurtigt træder det så i kraft?

Det er vigtigt, at du tilmelder dig Leverandørservice enten her via LeverandørService online tilmelding, eller ved at logge på MobilePay-portalen og tilmelde dig via linket dér.

Så snart vi har fået besked fra Nets om, at du er tilmeldt hos Nets Leverandørservice, skifter vi dig automatisk til månedlig opkrævning, og gebyrerne for transaktionerne i resten af måneden vil først blive opkrævet, når måneden er slut. Det er altså muligt at skifte midt i måneden.

OBS. Der kan gå et par dage, fra du tilmelder dig Leverandørservice, til vi modtager en bekræftelse fra Nets. I denne periode vil dine gebyrer stadig blive opkrævet dagligt.


Hvilken dokumentation får jeg, hvis jeg tilmelder mig månedlig fakturering og hvad indeholder den?

Alle kunder, der har valgt månedlig gebyrafregning (gælder både EAN og Leverandørservice), vil modtage en faktura via e-mail. Kunder på Leverandørservice vil modtage mailen et par dage før, gebyret bliver trukket via Leverandørservice.
Fakturaen vil indeholde information om antal transaktioner for alle salgssteder, stykpris, totalomkostninger samt en momsspecifikation.